Med katastroferetorik og en dyster PowerPoint-præsentation blev konsekvenserne opmalet krystalklart: »Det er alle kommunaldirektørers skræk«

Hvis ikke Nordic Waste-sagen allerede var kulmineret, så gjorde den det i hvert fald onsdag eftermiddag på et urovækkende pressemøde i Randers Kommune. Den østjyske kommunes udgifter til Nordic Waste-oprydning kommer nemlig til at eksplodere så meget, at kommunen inden for en kort årrække kommer til at løbe tør for penge. Sådan lød i hvert fald kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidts udlægning, da han tog det velbesøgte pressemøde med på en tur gennem udgiftsjunglen. »Det er alle kommunaldirektørers skræk,« sagde Jesper Kaas Schmidt, ledsaget af en faretruende PowerPoint-præsentation, som i et best case-scenario anslog, at Randers Kommune kommer til at løbe tør for penge i starten af 2028. Et andet scenario – mellemløsningen – tømmer kassebeholdningen i 2027. Og skal man tro worst case-scenariet, hvor udgifterne eksploderer mest, går kassebeholdningen i nul lidt under halvt inde i 2026. Tallene skal måske læses med det forbehold, at de er et udtryk for Randers Kommunes egen vurdering af, hvordan det vil gå, og hvad tingene vil koste. Alligevel vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at tallene alt andet lige må være nogenlunde korrekte: »Jeg tænker, at de er nogenlunde korrekte alene af den grund, at kommunale embedsmænd har sandhedspligt. Det er sikkert nogenlunde rimeligt,« siger han, men uddyber med et forbehold: »Man kan have en interesse i at arbejde med lidt mere pessimisme end nødvendigt. Men det er man jo nødt til at være forberedt på, så det synes jeg ikke som udgangspunkt, at man kan anfægte.« Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at Randers Kommune altså står med en tårnhøj økonomisk udgift forude. Nu bliver spørgsmålet, hvem der egentlig skal betale den regning. Daginstitutioner og plejehjem for millioner I tørre tal lyder Randers Kommunes vurdering, at man kommer til at stå med en manko på i alt cirka 370 millioner kroner i de kommende år. Kort fortalt er dét beløbet, der kommer til at mangle i kassen. For at gøre tallene mere spiselige forklarede Jesper Kaas Schmidt, at det i Københavns Kommune ville svare til en udgift på 2,4 milliarder kroner. Og kommunaldirektøren holdt sig ikke tilbage med eksempler på, hvad man ellers kan få for en kommunes millionstore kassebeholdning. Ny daginstitution i Dronningborg: 26,1 millioner Udbygning af skoleområdet i Sydbyen: 63,8 millioner Udgift til servicearealer på plejehjem Dronningborg: 7,7 millioner To nye boliger ved Bostedet Ladegården: 2 millioner »Det er vel et forsøg på at kæde det sammen med kommunens mulighed for at afholde service,« vurderer Per Nikolaj Bukh fremlægningen. Også Randers-borgmester Torben Hansen (S) brugte pressemødet til at understrege, at man ikke nødvendigvis vil kunne skærme indbyggerne i byen for velfærdsforringelser. »Jeg kan ikke love, at det ikke kommer til at gå ud over borgerne,« sagde han og tilføjede: »Men jeg kan love, at vi vil arbejde rigtigt hårdt for at undgå det.« Randers Kommune kan nu tackle situationen på flere forskellige måder. Først og fremmest kan man vælge enten at hæve skatten eller at forringe serviceniveauet i velfærden. Der er også den mulighed at få en yderligere saltvandsindsprøjtning udefra, altså fra Christiansborg, men den mulighed har regeringen allerede afvist. Men selvom miljøminister Magnus Heunicke (S) egentlig har afvist at komme med flere penge til Randers Kommune fra regeringens side, så vurderede Torben Hansen onsdag, at sagen kan være en anden nu. »Dengang miljøministeren udtalte sig som så, var det her grundlag ikke klart. Det grundlag vil vi selvfølgelig præsentere for ministeren,« sagde Torben Hansen. Men der er også den mulighed, at Randers Kommune kommer til at optage et lån hos staten for at betale for de eksploderende Nordic Waste-udgifter. Og ifølge Per Nikolaj Bukh bør det være en farbar vej at gå. »Bare fordi man har en engangsudgift, behøver man ikke sætte forbruget ned i al evighed. Man kan også sætte skatten op, men det er sådan set ikke nødvendigt. Så den mulighed, man har, er at låne. Man kan ekstraordinært få lov til at optage et lån, og det kan man så afdrage over en masse år,« siger professoren. Masser af penge mangler Randers Kommune præsenterede onsdag sine tal med enormt stor spændvidde. I det værste scenarie kan udgifter til håndtering af jordskreddet koste helt op til 663,4 millioner kroner til og med 2026. I det mest optimistiske scenarie kan udgifterne ende på 468 millioner kroner. Netop derfor er der også tvivl om, hvad den såkaldte manko – det, der til sidst vil mangle at blive betalt – ender på. Men ifølge kommunen kan det i hvert fald ikke blive lavere end 274 millioner og højere end 469 millioner. Det vil få betydning for, hvordan borgerne i Randers Kommune kan rammes af de tårnhøje udgifter. Uanset hvad vil kommunen med alt sandsynlighed blive »kaldt til samtale« med Indenrigsministeriet, forklarede Jesper Kaas Schmidt onsdag. Nu bliver kommunen sat under administration. Det er fortsat uklart, hvor mange penge Nordic Waste ender med at skulle betale til Randers Kommune som følge af virksomhedens konkurs. Men i hvert fald har Berlingske kunnet fortælle, at der hidtil er realiseret aktiver i Nordic Waste for bare 724.502 kroner. Kreditorerne har, stærkt repræsenteret af Randers Kommune, indtil videre anmeldt krav for hele 179 millioner kroner. Det beløb kommer til at stige betragteligt, når den næste kreditorredegørelse lander i midten af maj måned. Altså bliver der stort set ikke noget som helst at deles om for de mange kreditorer. Og selv hvis man får gjort søsterselskabet DSH Recycling ansvarligt – selskabet, der har udlejet grund og maskinel til Nordic Waste – er det svært at se, hvordan kreditorerne skal kunne få deres kapitalkrav opfyldt. I hvert fald viser en aktindsigt hos Skifteretten i Randers i søsterselskabets balancesum, at der alene er aktiver for 1,2 millioner kroner. Bundlinjen er, at der nok ikke bliver noget væsentligt beløb at komme efter i Torben Østergaard-Nielsens selskaber, medmindre kuratorerne formår at gøre de respektive ledelser eller de passive kapitalejere i hans selskaber ansvarlige. Indtil videre har der ikke været noget fremme, der tyder på, at det er sandsynligt, men der venter fortsat kuratorerne et stort arbejde, hvor det skal undersøges, hvem der kan gøres ansvarlige for jordskreddet ved Ølst. https://www.berlingske.dk/virksomheder/med-katastroferetorik-og-en-dyster-powerpoint-praesentation-blev